Vi blander både Awlgrip, Awlcraft 2000 og Perfection Pro. Det betyder at vi har alle binders og farve tints til de forskellige systemer på lager. Når vi modtager en ordre bruger vi et specielt computersystem der hedder MIXIT fra Akzo Nobel, dette system opdateres jævnligt med farver som laves overalt på kloden af Awlgrips laboratorier og distributører. I Danmark har vil f.eks lavet en speciel Luffe Blue og har også ramt de fleste Coronetfarver, og de ligger alle i dette system så andre også kan blande efter dem. Alle farverne består af forskellige farve tints der nøjagtigt skal afvejes og påfyldes tomme dåser. Vi blander alle størrelser men lagerfører QT (0,96) liter tomdåser samt Gallons (3,78 liter). Så det er typisk disse størrelser vi sælger. Bliver størrelserne for små feks. Pints eller Ounces kan det gå ud over nøjagtigheden da de forskellige gram på tints kan blive for små. Derfor bør repairkits være minimum en QT.
Denne lille dåse Oyster White til Bønnerup Skibs & Bådeværft består af 5 forskellige farvetints, hvor den hvide er den dominerende. Der er derfor forskel på priserne da hvide og sorte tints er de billigste, efterfulgt af blå, og røde, gule og grønne de dyreste.
Her ser du vores blandingsracks. Her står alle farvetinterne og bliver omrørt automatisk 4-5 gange i døgnet. Disse 2 racks indeholder tints til Awlgrip, Awlcraft 2000 og Perfection Pro systemet, og med dem kan vi blande alverdens professionelle yachtfarver.
Her ser du et eksempel på forbrug af maling og primer der bruges til 1 stk. X-Power 33 fra X-yachts. Det er en helt nystøbt båd så der er ikke behov for særlig meget spartling, er det ældre både skal man bruge flere spartler og flere forskellige primers som feks. 545, Highbuild, Hullgard Ekstra etc. Awlgrip har det mest komplette og professionelle malersystem til Yachts, hvorfor det også er den absolutte markedsleder i dette segment. Til X-Power 33 har har vi også blandet primeren specielt i et system der hedder Quick Build, da man på den måde kan effektivisere arbejdstiden.
Men husk altid på: Det er ikke malingen der er det dyreste. Det er arbejdstiden der koster det meste, da der skal slibes, spartles, afdækkes, afrigges, flyttes store både etc.
Når malerdåsen er håndblandet kommer den en tur i rystemaskinen, får en etiket på med type og dato og bliver enten leveret eller afsendt fra vores blandingsstation i Kvistgård sammen med standard produkterne der også skal bruges til maleropgaven
Vi genbruger altid/ gerne den emballage vi modtager alle vores varer i, men vi gør en dyd ud af at pakke det godt så der ikke sker uheldige fragtskader. Vi levere altid med nøje udvalgte transportører der behandler godset nænsomt.