Sådan maler du korrekt med VC 17 M ekstra

 
Den 1 marts 2022 bliver VC17 M ekstra forbudt at sælge fra butikker i hele Europa. Den må stadig påføres af professionelle værfter indtil deres varelager er slut. VC 17 M ekstra bliver erstattet af VC 17 M som allerede nu sælges i Sverige hvor reglerne for biocid indhold i bundmalinger er skrappere end i resten af Europa. Men hvad betyder det for dig som bruger denne populære bundmaling?
 
1. Det betyder egentligt ikke noget, du kan forbruge den maling du har og senere erstatte den med den nye kvalitet.
 
2. Kobberindholdet er det samme i begge kvaliteter, dvs. posen med kobberpulver er der ikke lavet om på, og du kan lægge den nye kvalitet oven på den gamle.
 
3. Hvad er forskellen på de 2 kvaliteter? Tjaa. vores gamle kvalitet der hed EKSTRA havde en biocid tilført der hedder ZPT (Zinkpyrithion)  som er en ekstra booster mod slim og alger, den kunne man også tidligere finde i hårshampoo mod skæl. Den er nu blevet forbudt (også i shampoo) og dermed fjernet fra den nye kvalitet. Kobbermidlet er det samme, og det er det kobber der beskytter mod ruer (derfor blev gamle skibe kobberforhudet, for at fjerne ruer og pæleorm der heller ikke kan lide kobber)
 
Har du ruer på din VC 17 M ekstra idag kan det typisk skyldes 3 forhold.
 
a. Du lægger for lidt på (du er fedtet), så udvaskes kobberen, og ruerne sætter sig på bunden. 
 
b. Du har lagt VC 17 på en ujævn overflade, VC 17 er en tyndfilmsmaling, ligger den på en ujævn overflade bliver toppene afvasket, og blotter primeren der straks bliver angrebet.
 
c. Du har lige nyprimet bunden med VC tar 2 og lagt 1 lag VC 17 ovenpå, og bliver meget begroet?. Det er fordi opløsningsmidlerne i VC Tar 2 neutralisere/ ødelægger det 1 lag VC 17, derfor skal du altid ligge flere lag når du laver en ny bund. 
 
VC 17 M er stadig vores mest populære bundmaling hos Hjertmans, da den ikke lagopbygger. Vi har selv brugt den på de fleste af vores Savage Rose både igennem tiderne samt alle de kapsejladsbåde vi sejler på/ har sejlet på. Det er en lidt anderledes bundmaling, så jeg kommer her med en række gode råd til dig der også vil male med denne begronings hæmmende maling udfra mine erfaringer og viden igennem mange sæsoner.
 

Sejlerhilsner, 

Anders Jessen – CEO Hjertman Danmark ApS

Den populære VC 17M Ekstra forbydes fra marts – her er alternativet – Minbaad.dk

VC-17 M Ekstra er unik da den aldrig opbygger tykke malingslag (som er et kendetegn for hårde bundmalinger, hvis de ikke vandslibes hvert år). Den smitter heller ikke af når man vasker den i efteråret (som er et kendetegn for polerende bundmalinger).
VC-17 M Ekstra er en hård tyndfilmsmaling der med sit indhold af fint kobberpulver, biocid og et friktionsnedsættende middel der gør båden ekstrem glat og hurtig, (man kan godt sammenligne den lidt med en stegepande der er teflon belagt). Når arbejdet er lavet rigtigt får man en bund hvor begroning ikke vil sætte sig HVIS man ellers har lavet forarbejdet ordentligt. Man får også en bund der kan vinde kapsejladser (hvis besætningen naturligvis kan sejle deres mål ind) men også en bund der giver mere fart og mindre friktion, dette vil også virke brændstofbesparende til f.eks. motorbåde, trailerbåde. VC-17 M ekstra tåler fart op til 50 knob, så den passer faktisk til alle både der har en glat bund. (passer dårligt til klinkbyggede træbåde der er naglet sammen) Men denne glasfiber folkebåd har det på da den er glat og bruges til kapsejlads.

Det går hårdt til i folkebådsklassen, De hurtige glasfiber folkebåde sejler også med VC 17- M ekstra.

Dette er ikke et godt fundament til tyndfilmsmaling, her har man malet på en dårlig primet bund, de skarpe kanter vil skabe begroning. 

Her er bunden lavet rigtigt, den er glat og man ser at tyndfilmsmalingen er ultraglat uden nogen former for ujævnheder.

Her farven inden søsætning og efter søsætning.

Netop glat bund er ret vigtigt for en tyndfilmsmaling som VC-17 M ekstra. Da man skal forstille sig et meget tyndt lag liggende på en ujævn og dårlig overflade hurtigt vil blive slidt af, og primeren vil blive blottet, og begroning vil opstå. Er underlaget derimod godt lavet og glat uden nogen form for ujævnheder, så vil tyndfilmsmalingen komme til rette og blot være det lag begroningen ikke kan lide at sætte sig på da det er glat (friktionshæmmende stof) og indeholder kobber som begroning heller ikke kan lide.

Fundamentet  er derfor altid enormt vigtigt, derfor skal man sørge for at bunden er primet rigtigt inden man lægger VC-17 M ekstra på.

FAQ

  1. Hvad gør jeg med en helt ny båd der ikke har fået primer?  Er båden helt ny uden primer: Så pålægges der 5 lag VC-Tar 2 af ca. 83 my pr. lag dette bliver til 50 my ophærdet ialt 250 m Har man en epoxy bund på over 250 my ophærdet epoxy er den vandtæt og vandet vil ikke bryde igennem denne barriere og ind i gelcoaten/laminaten/stål/aluminium. Dette beskytter også for osmose.
  2. Hvad gør jeg med en ældre båd der har korrekt epoxyprimerlag og er bundmalet? Er båden ældre og allerede har bundmaling og korrekt tykkelse epoxylag  af andet fabrikat end VC Tar 2 nedenunder f.eks. Gelshield 200, Lightpimer, Antipest mm. skal bundmalingen helt af ind til epoxylaget. Det gamle epoxy lag (hvis det er i god stand) skal matteres med sandpapir korn 120-180 og der pålægges et lag nytVC Tar-2 som udjævning/tiecoat ovenpå, hvorefter man pålægger 2 lag VC-17 M ekstra.
  3. Min båd har allerede VC-17 M ekstra i bunden ? Er båden allerede malet med VC-17 M ekstra, skal den blot være ren og glat (velholdt bund) så kan man pålægge nyt lag kort inden søsætning.
  4. Min bund er malet med en anden hård bundmaling, men jeg vil skifte til VC 17 M ekstra? Er bunden ultraglat og malet med ex. en hård bundmailng som Trilux 33, Trilux, Hard Racing, VC offshore, Jotun Racing,  CobberCoat kan denne  hårde bundmaling vandslibes, og der kan påføres 2 lag VC-17 M ekstra  direkte ovenpå.
  5. Hvorfor kan man købe VC-17 M i Sverige i flere farver? Ja det kan man, MEN det er ikke Ekstra kvaliteten som i Danmark og i Norge, så den har en anden begronings hæmmende effekt, derfor har vi valgt kun at føre Ekstra kvaliteten hos Hjertmans Danmark & Norge og den svenske kvalitet hos Hjertmans  i Sverige, så længe vi må for EU.
  6. Hvorfor kommer der nogen gange hvide klumper i malerbakken og på skroget når jeg påfører malingen på min båd, selvom jeg har omrørt grundigt? Svar: dette er opløsningsmidler der klumper sammen, det har ingen betydning, og man ruller dem bare ud og væk med sin malerrulle.
  7. Hvilke malerredskaber er bedst velegnet til VC produkter? Der er heftige opløsningsmidler både i VC-tar 2 og VC 17-M Ekstra, derfor bruger jeg malerredskaber der tåler opløsningsmidler. dette malersæt fungere fint når vi påfører begge VC produkter. lille sæt eller dette lidt større sæt og malerspand
  8. Når jeg vandsliber min bund, sviner det så underlaget?  Vandet binder kobberen og den biocid der ligger i malingen, det er dog yderst lidt der løber af båden, det kan man opsamle på noget sugende pap, og derefter bortskaffe. En anden mulighed er at tørslibe med korn 1000 på en excentersliber med støvsuger. Da laget er så tyndt, er det meget lidt slibestøv der opstår, modsat andre traditionelle bundmalinger, og det er oftest ikke nødvendigt hvis forarbejdet er gjort korrekt, men brug en støvsuger på excentersliberen hvis du vil tørslibe.
  9. Hvor lang tid må det gå før jeg søsætter? alt imellem en vinter og en time, men maler du i efteråret, og båden udsættes for fugt vil der ske en farveændring og ndbrydningsprocessen vil starte om end meget svagt. Jeg maler altid selv op til søsætning, og lapperne maler jeg når båden hænger i kranen.
  10. Skal jeg fortynde med VC thinner? Nej kun hvis du sprøjtepåfører det, og det kan kun professionelle værfter gøre. VC thinner kan bruges til at rense værktøj og pletter med.

Her er båden kommet op efter en sæson, den har et let slimlag og man kan også se at der ligger en oliekant i vandlinjen. Dette er fuldt acceptabelt, man skynder sig at trykspule slimet af inden det gror fast, så er bunden klar til næste sæson.

Her ser man der er lidt mere slim på roret, det er der ofte, da roret udsættes for mere sol og varme end bunden af båden. der vil altid være mere begroning på de områder der får mest varme og sol.

Det er dog ganske lidt slim vores retro racer har fået i bunden på en sæson. Er vandet varmt kan man med fordel vaske den i vandet i august i sine badebukser og dykkerbriller og en skrubbesvamp. Er man hysterisk kapsejler tager man den op et par gange i sæsonen og lige spuler den af.


Når båden skal i vandet igen om foråret kan man med fordel lige gå den igennem. Er der gammelt indtørret slim, enkelte ruger eller oliefilm i vandlinjen fjernes det forsigtigt med en god maling skraber. Det er meget let at fjerne da overfladen det sidder på er hård og glat, man skraber det forsigtigt af og kan se at der kommer frisk kobber frem under det tynde grå malingslag.

Man kan svagt ane oliefilmsstriben som lige tages med en fin skraber, hvorefter den gamle kobber titter frem.

Når bunden er klar til bundmaling blandes denne. Jeg anbefaler en malerspand i stedet for en lav malerbakke. Jeg har tit set voksne mænd græde når de kommer til at træde på bakken og der løber for 4-500 kroner maling ud på jorden. Når dåsen åbnes omrøres det hvide indhold for evt. klumper i malingen.

Det blå låg tages af, det sidder ekstremt godt fast da vi tidligere erfarede at folk “lånte” kobberpulveret i den lille pose i låget i den tro at putter man dobbelt i, virkede det dobbelt så godt. Det passer dog ikke, den mængde der er i låget er nøje afstemt for bedste resultat.

Nu hældes kobberpulveret forsigtigt i og omrøres grundigt.

HUSK kun at blande det du skal bruge, bruger du ikke det hele så gem både pulver og maling hver for sig.

NB! når du påføre malingen så gælder det om at få meget maling på, uden det dog løber. Brug en mohairrulle og har du ekstra i malerbøtten, så læg altid et ekstralag i vandlinjen og på ror og der hvor du erfaringsmæssigt får mest begroning. Husk VC-17 M ekstra er kobber holdigt, så den kan angribe fine metaller som drev mm. Disse må derfor ikke overmales med VC-17 M ekstra.

Vi flytter lige støtten og maler pletten, ellers kan du gøre det når den hænger i kranen

Brug altid beskyttelsesbriller og handsker, se mine briller her, det stænker ret meget. Det er på ingen måde godt at få i øjne eller hud.

Sådan, klar til søsætning, felter under støtterne kan man male når båden hænger i kranen. 

Bunden er kobberfarvet når den er nymalet, når den nedsættes i vandet ændre den farve til grafitgrå.

PS. Laver du et godt forarbejde, får du aldrig mere lagopbyggelse og skal aldrig mere skrabe død bundmaling af, måske er det derfor denne maling er blevet så populær.

Indkøbskurv